Vedligeholdelse og ‌rengøring

Opbevar og transportér kun måleværktøjet i en egnet beholder som f.eks. den originale emballage.

Hold altid måleværktøjet rent. Hvis den infrarøde sensor er snavset (24), kan det påvirke målenøjagtigheden.

Når måleværktøjet rengøres, må der ikke trænge væske ind i det.

Forsøg ikke at fjerne snavs fra den infrarøde sensor (24), kameraet (25), højttaleren (19) eller mikrofonen (16) med en spids genstand. Tør ikke den infrarøde sensor og kameraet af (risiko for ridser).

Hvis du ønsker at foretage en ny kalibrering af måleværktøjet, skal du kontakte en autoriseret Bosch-serviceafdeling.

Indsend måleværktøjet i den originale emballage ved behov for reparation.

Måleværktøjet indeholder ikke nogen dele, der kan serviceres af brugeren. Måleværktøjet kan blive ødelagt ved åbning af kabinetdelene.

Udskiftning af knapcellebatteri (se billede B)

Skru skruen (5) ud af knapcellebatteri-holderen. Træk knapcellebatteri-holderen (3) ud af måleværktøjet med et hjælpeværktøj (f.eks. en flad skruetrækker). Udskift knapcellebatteriet. Spænd skruen (5) til knapcellebatteri-holderen igen efter isætning.