Isætning/udskiftning af borekrone
- Foretag altid sikring af borestanderen ved at spænde bremsen, så den ikke kan bevæges utilsigtet, før du udfører arbejde på borestanderen eller boremaskinen, holder pause eller stiller borestanderen til opbevaring.
Isætning af borekrone
Brug kun tørborekroner til tørboring og vådborekroner til vådboring.
- Kontrollér borekronerne, før de sættes i. Isæt kun fejlfri borekroner. Beskadigede eller deformerede borekroner kan føre til farlige situationer.
Rengør borekronen, før den sættes i. Smør et tyndt lag fedt på borekronens gevind eller sprøjt korrosionsbeskyttelse på det.
Skru en 1 1/4"-UNC-borekrone (8) på borespindlen (7).
- Kontrollér borekronen for korrekt fastgørelse. Forkert eller ikke sikkert fastgjorte borekroner kan løsne sig under arbejdet og udsætte dig for fare.
Udtagning af borekrone
- Brug beskyttelseshandsker, når borekronen skiftes. Borekronen kan blive varm, hvis el-værktøjet benyttes i længere tid.
Løsn borekronen (8) med en gaffelnøgle (nøglestørrelse 41 mm). Hold kontra på borespindlens tokant (7) med en anden gaffelnøgle (nøglevidde 32 mm).